Client & Project Manager søges

 København 31. juli

Snild er et kreativt brandbureau. Og så er det et mindset. Det er troen på, at de bedste løsninger skabes gennem et enkelt og tillidsfuldt samarbejde. Hvis du deler den tilgang, har vi brug for din sans for struktur, evne til at bygge  kunderelationer og til at skabe nye muligheder.

Et lille bureau med store ideer

Snild hjælper brands med at fortælle deres historie, så den bliver set, hørt og mærket. Det gør vi for kunder som bl.a. Realdania, Sparekassen Danmark, PostNord og Statens Naturhistoriske Museum. Vi er et lille og agilt setup med stærke kompetencer inden for design, kampagner og oplevelser. Vi oplever en stigende interesse og leder derfor efter en Client & Project Manager, der vil være med til at styrke vores kundesamarbejde og videreudvikle måden, vi arbejder på.

Vær med til at forme rammerne

Som Client & Project Manager bliver du en vigtig del af Snild. Du skal både være med til at drive projekterne fremad og videreudvikle den struktur, der skal gøre vores kundesamarbejde, projektledelse og interne koordinering endnu stærkere. Med andre ord får du god mulighed for at sætte dit præg på en vigtig del af bureauet — i tæt samarbejde med resten af teamet. 

Dine primære opgaver: 

  • Drive kundekontakt og projekter

  • Skabe struktur og overblik i hverdagen

  • Understøtte newbiz og forretningsudvikling

  • Bidrage med strategisk og kreativ sparring

  • Bidrage til den daglige drift og til et inspirerende arbejdsmiljø

Det vigtigste er din tilgang

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. Du kan være nyuddannet eller have opbygget nogle års erfaring. Det vigtigste er ikke, at du har prøvet det hele før, men at du har lyst til at tage ansvar, være tæt på kunderne og udvikle dig sammen med os.

Vi tror, du vil passe godt ind, hvis du er god til at skabe struktur, trives med kreative mennesker og har en naturlig interesse for branding, design og kommunikation.

En rolle med plads til at vokse

Du får mulighed for at være med til at udvikle Snild i tæt samarbejde med partnerne. Det er en rolle med plads til at vokse i ansvar, titel og vilkår. 

Vi tilbyder:

  • Et kreativt miljø med ambitiøse og dygtige kollegaer

  • Mulighed for at være med til at udvikle et bureau

  • Gode muligheder for at vokse i ansvar, titel og vilkår

Løn & vilkår:

  • Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen

  • Løn efter erfaring og kvalifikationer

  • Pension

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Sådan ansøger du

Send en kort ansøgning og dit CV til karriere@snild.studio senest den 21. august. Vi holder samtaler løbende og håber at kunne besætte stillingen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Creative Director Kristoffer Gandsager på kristoffer@snild.studio

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontor